Bornholms SnapseLaug's hjemmeside.

Tilbage til forsiden

Kryddersnapse

 

Kryddersnaps er ikke en snaps man bare hælder ned i halsen, for straks at tage et glas koldt øl og hælde oveni, det er i den grad mishandling af en kryddersnaps.

Kryddersnapsen nydes i fulde drag på samme måde, som man nyder en cognac. En kryddersnaps skal have stuetemperatur, skal altså aldrig serveres fra køleskab eller fryser.

I den danske natur har vi et væld af planter, der er velegnede til at lave mange forskellige kryddersnapse af. En af de mere kendte er malurten som næsten alle forbinder med en rigtig bitter, men der er mange andre urter der kan bruges til at lave sin egen bitter med, men der er meget stor forskel på hvor bitter den bliver når kryddersnapsen er færdig.

Derfor vil vi gerne kalde alle vore bitre for det de egentlig er nemlig kryddersnapse, mange der har smagt en snaps der er krydret med malurt siger nej tak til andre kryddersnapse, og det er meget trist for de går glip af en stor oplevelse og det er med stor sandsynligvis fordi at malurten ikke er fortyndet nok og derfor er blevet alt for bitter, for dem som ikke kender smagen, det samme gælder for rejnfan. Som sagt er det ikke alle planter der er bitre, f.eks. blomster af martsvioler, hyld, vildæble, lind, roser, prikbladet perikon, blade af valnød, friske skud af solbær, nye mynteskud og bær af seljerøn, slåen, klitrose og hvidtjørn jo der er nok at tage af.

Man kan købe færdige krydderiposer med tørrede bær eller poser med blandede krydderier til fremstilling af kryddersnapse hos os.

 

Denne side er sidst redigeret af Webmaster den 14-1/2007.